Nationale undtagelsesregler

De generelle undtagelser for kravet om miljømærkater i de tyske miljøzoner er bestemt i en lov ved navn 35. BImSchV. Ifølge denne er følgende køretøjer undtagede for kravet om at være udstyret med en mærkat:

1) mobile maskiner og apparater

2) arbejdsmaskiner

3) landbrugs- og skovbrugskøretøjer

4) to- og trehjulede køretøjer

5) ambulancer, akutlægebiler med mærkningen ”Arzt Notfalleinsatz”

6) køretøjer der bruges til kørsel med personer, der er blinde, personer med særligt gangbesvær eller personer med særligt behov, og som i overensstemmelse med § 3 afsnit 1, nr. 1 til 3 i den tyske ” Schwerbehindertenausweisverordnung” kan bevise dette med mærkningen ”aG”, ”H”, eller ”BI” i deres handicapbevis

7) køretøjer med særlige rettigheder i overensstemmelse med § 35 i den tyske vejtrafiklov ”Staßenverkehrs-Ordnung”

8) køretøjer for ikke-tyske tropper fra stater, der ikke er medlem af NATO, men som opholder sig i Tyskland som følge af militært samarbejde og som følge af presserende militære årsager

9) civile køretøjer, der benyttes på vegne af den tyske Forbundshær, og som bruges til at udføre suverænitetsopgaver, der ikke kan udskydes, for den tyske Forbundshær

10) veteranbiler (i overensstemmelse med § 2, stk. 22 i den tyske Fahrzeug-Zulassungsverordnung), som er mærkede i overensstemmelse med § 9, afsnit 1 eller § 17 i den tyske Fahrzeug-Zulassungsverordnung

11) køretøjer, der er indregistrerede i en anden EU-medlemsstat, en anden stat fra det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller Tyrkiet, og som opfylder lignende krav.

Quads hører til køretøjskategori L, og skal derfor ikke have en miljømærkat.

Her kan du bestille en tysk miljømærkat til grønne miljøzoner i Tyskland

 

 

.