Det skadelige finstøv

Det skadelige finstøv – dets årsag og dens virkning
I Tyskland er der blevet gennemført og offentliggjort flere studier, der påpeger, at finstøv fører til både astma og lungelidelser. Dette skyldes de ultrafine partikler, som trænger ind i lungeblærerne, og som desuden også kan føre til hjerte- og kredsløbssygdomme.

Finstøvet opstår som følge af trafik, afslidt materiale i husholdningen samt forskellige industrielle processer. Særligt i byer og i tæt bebyggede områder bliver der målt forhøjede værdier af finstøv. Grunden til dette er, at disse områder er særligt berørt af diesel- og udstødningspartikler, der opstår som følge af bilmotorers forbrændingsproces.
Derudover udledes der finstøv fra energiforsynings- og industrianlæg, fra fremstilling af metal og stål, eller når styrtgods omlades.
Der findes også naturlige kilder til finstøv. Dette kan for eksempel være støv fra Sahara, bittesmå dyr elle dele deraf, pollen, erosion af sten, skovbrænde, vulkanudbrud eller havsalt, der hvirvles op af skumsprøjt.

Hvordan opstår finstøv?
Finstøv dannes på baggrund af såvel naturlige som menneskeskabte årsager. Menneskeskabte kilder til finstøv er: industri – private husholdninger – vejtrafik – skinnebåren trafik – elektricitets- og fjernvarmeværker – øvrig trafik – omladning af styrtgods – industriovne.

Hvad er finstøv?
Finstøv er ganske enkelt fint støv, altså faste partikler i atmosfæren, som måler mindre end 15 µm. EU bruger den såkaldte National Air Quality Standt for Particulate Matter (forkortet som PM-standard), der blev indført af USA's miljømyndigheder, EPA (Enviromental Protection Agency), i 1987 til at definere sine mål for en reducering af udledningen.

I den første udgave af den amerikaniske forordning fastlagde man standarden PM10, som siden starten af 2005 også er den gældende grænseværdi, der skal overholdes i EU. I modsætning til den normalt anvendte definition skelner PM10 ikke skarpt mellem skadelige partikler, der har en aerodynamisk diameter på enten over eller under 10 mikrometer (10 µm). I stedet forsøgte man at afbilde den skadelige påvirkning på menneskets øvre luftveje.
Partikler med en aerodynamisk diameter på under 1 µm bliver alle talt med, mens større partikler kun medregnes procentvist efter en udregningsmodel, hvor mængden af medregnede partikler aftager jo større partiklerne er, hvilket blandt andet betyder, at partikler med en størrelse på 15 µm og derover slet ikke medregnes.
Teknisk set svarer denne model til, at man ved målingen vægter de skadelige virkninger relativt (i fagsprog kaldet en skillelinje eller skillefunktion), hvilket i praksis sker ved kun at tillade udvalgte partikelstørrelser at komme ind i måleapparatet. Ud fra denne metode er begrebet PM10 opstået, hvilket henviser til, at præcist halvdelen af partiklerne bliver talt med, når størrelsen for målingen er angivet til ca. 10 µm.

Hvorfor er finstøv skadeligt?
Der findes ingen direkte harmløse finstøvkoncentrationer. Hvad hele EU's befolkning angår, regner man med, at den forventede levealder reduceres med mindst et år per person som følge af finstøvbelastningen. De fastlagte EU-grænseværdier er mere eller mindre vilkårligt fastlagte, og følger snarere nogle politiske mål i stedet for at rette sig efter de relevante informationer, som videnskaben giver os.

Nogle af virkningerne fra finstøv ses i form af forstærkede astmasymptomer, en stigning i antallet af astmalidelser, åndedrætsbesvær og lungekræft samt en forhøjet risiko for mellemørebetændelse hos børn. Derudover har det også indvirkning på antallet af hjerte- og kredsløbsforstyrrelser (f.eks. slagtilfælde). Graden af partiklernes indvirkning på luftvejene afhænger – udover mængden af gift i partiklerne fra f.eks. blå, vanadium, beryllium og kviksølv – også af partiklernes størrelse: Jo mindre en partikel er, desto dybere kan den trænge ind i lungen.