Målet med de indtil videre 55 miljøzoner i Tyskland er at beskytte borgerne i byerne og kommunerne mod finstøv i form af partikler med forskellige størrelser.
Det er stort set kun tilladt at køre ind i miljøzonerne med den grønne miljømærkat, hvilket vil sige, at det i praksis kun er tilladt at køre ind i zonerne med køretøjer fra EURO-klasse 4 eller højere. Af den grund kan man også kalde miljøzonerne for grønne miljøzoner.

Det er dog efterhånden blevet tydeligt, at man bliver nødt til at udvide miljømærkatkravet til også at dække problematikken med kvælstofoxid (NOx), da udledningen af kvælstofoxid – hovedsageligt på grund af dieselkøretøjer – sandsynligvis vil stige, hvilket vil medføre, at EU-grænseværdierne permanent overskrides. Dette vil på længere sigt muligvis betyde, at der vil blive oprettet såkaldte blå miljøzoner, hvortil der kræves en blå miljømærkat.
Der er dog også muligt, at byerne derudover – eller som et alternativ – helt vil forbyde kørsel for visse køretøjer, hvilket vil f.eks. vil ramme dieselkøretøjer fra visse EURO-klasser.

Allerede fra 2018 indføres forbud mod dieselkøretøjer i forskellige tyske byer. Disse forbud vil blive håndhævet i endnu ikke fastlagte zoner med forbud mod dieselkøretøjer, eller blå miljøzoner, der midlertidigt eller permanent forbyder dieselkøretøjer at køre i zonen på grund af disse køretøjers høje NOx-udledning.

For at kunne bevare overblikket over både de fast definerede grønne miljøzoner og zoner med forbud mod dieselkøretøjer, som kan være midlertidige og afhænge af vejret, er Green-Zones-appen under alle omstændigheder en fordel for den europæiske erhvervstrafik samt bus- og persontrafik. Den giver et godt overblik over, hvilke typer miljømærkater og hvilke motortyper, der på de forskellige dage har lov til at køre ind i de forskellige zoner.